mandag den 18. februar 2013

En smule ferie skal der også være plads til

Ferien startede fredag d. 1, efter en god dag på skolen med det skønneste vejr samt spring festival, blev det tid for os alle til at nyde ferien. Vi skulle flere forskellige ting og det var da lidt underligt ikke at skulle se hinanden i 2 uger.

Louise tog til Australien for at besøge den familie hun boede hos nogle år forinden, hun havde en skøn tur med godt selskab. Der var tid til god mad, surfing og lidt shopping. Australien er et svært land at forlade, det samme er menneskerne derfra.

Nadja havde besøg af sin mand, han fik set dele af Vietnam og det blev både til Hue, Hoi an og Hanoi samt det romantiske Ha long bay. Det er fantastisk at kunne dele de øjeblikke med en man virkelig holder af. Hendes mand var bestemt også imponeret af Vietnam.

Katrine og Caroline tog den lange tur ned syd på, de besøgte følgende byer Hue, Hoi An, Nha Trang, Mui Ne og Ho Chi Minh. Der var både tid til sightseeing, shopping, strandture, fester og til alle de mennesker de mødte på vejen. Alt i alt på trods af den travle tid en fantastisk ferie.

At rejse ud og se Vietnam fra en anden vinkel gør en kæmpe forskel. Den følelse man havde fra Hanoi, af trafik, mennesker forurening og meget beskidte gader, blev lidt glemt når man forlod det til fordel for det smukke Vietnam man egentlig så når man kom lidt rundt.

Tiden gik hurtigt og når man har det godt er to uger slet ikke så meget igen. Søndagen kom nærmere og vi skulle alle være tilbage til en god nats søvn så vi var klar til de sidste to uger af skolen. Det var lidt en mavepuster af vende tilbage fra det dejlige vejr, de glade tider med mennesker man har kært til regn og trist vejr i Hanoi. Men lejligheden føltes da lidt som et hjem, hvertfald et hjem væk fra hjemmet.

Nu er det tilbage til det seriøse! Skole! Man har jo også savnet børnene lidt! :)

Billedet er fra Mui Ne af en kite surfer, der bestemt nyder livet på vandet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar